07.01.2007. af detpelledersnakker
Da Muhammed krisen rasede var der ingen tvivl om at uytringfriheden var ukrænkelig. Forrest på kamppladsen for det frie ords rettigheder stod de selvudråbte vogtere af danskhede fra Dansk folkeparti. Her i Danmark har vi ret til at håne og latterliggøreve hvem- og hvadsomhelst. Ingen skal komme og fotælle os hvad vi må lave sjov med. Det var holdningen og ordene og det er jo egentlig ganske fornuftige og prisværdige meninger.
Derfor er det også så uffaligt trist og en lille smule farligt for demokratiet at Danmarks tredjestørste parti tilsyneladene har en helt anden holdning til ytringsfrihed når det ikke lige handler om at svine muslimer eller anden nationalistisk lørdagsunderholdning.
Først og fremmest er der jo partiets interne kultur. Her kan man jo blive smidt ud for alt fra medlemskab af dansk front og andre af dansk folkepartis meningsfæller på højre overdrev til at tale grimt om Pia Kærsgård hund. Men okay at df’erne vælger at køre stalinistisk partikultur kan der jo godt ligge noget valgtaktisk i og derfor er det jo ikke nødvendigvis en fare for andre en dem selv(og så længe de skændes med hinanden kan det jo være at det køber de udviste asylansøgere endnu en dag væk fra tortur og krig).
Nej der bekymringen for ytringfrihedens fremtid virkelig ligger og der df’s falskhed virkelig bliver udstillet er deres udtalelser og ageren i forhold til folk der ikke er enige med dem. Alene her på de sidste 3 måneder har fremtrædende df’ere været ude med ligeså markant negative holdninger til ytringfriheden som de normalt kritisere muslimer for at have.
Først var det i forbindelse med gymnasiedemonstrationerne i efteråret. Her mente df’erne i alt deres visdom at folk der valgte at bruge deres undervisningstid på at demonstrer skulle trækkes i SU. Jeg kunne til nød forstå hvis nationalistpartiet ønskede at trække folk i SU efter hvor meget fravær de har. Det ville være god gammeldags borgerlig uddannelses politik. Straf de dovne(og de syge, dem med personlige problemer osv.) Men et forslag om ligepræcis at trække dem i SU som vælger at demonstrere mod regeringens og df’s politik handler jo ikke om at straffe dovenskab eller pjækkeri, næh det handler jo ganske enkelt om at straffe dem der tillader sig at bruge deres ytringsfrihed til at kritisere df og regeringen.
Ca. en måneds tid senere vælger df så at komme med et forslag om at universiteterne kun må undervise på dansk og at Danmarks radio og tv2 kun må have danske titler på deres udsendelser. Javel ja, så df vil altså med et slag gribe ind i både forskingsfriheden poå universiteterne og pressefriheden hos dr og tv2. Kære df: Hvis ikke I kan lide programmer med engelske titler så lad dog være med at se dem.
Og så her for ganske kort tid siden vælger Morten Messerschmidt og Mogens Camre altså og gå ud og forslå at regeringen skal oprette eet råd der skal holde øje med at de farlige røde lejesvende i dr ikke leverer alt for kritisk jounalistik om regeringen. Hmm den tager vi lige en gang til: Camre og Messerschmidt vil altså have at regeringen skal holde øje med at dr ikke er for kritiske overfor…. tada regeringen. Jojo sådan kan man da også føre politik.
Man kan måske forstå at et parti en gang imellem laver en svipser og kommer til at fremstå tvivlsomt i forhold til ytringsfriheden. Men når det sker gentagne gange på få måneder bliver det straks mere betænkeligt. Især når man ved at nationalister historisk set har været meget lidt glade for at lade andre end dem selv komme til orde. At df på denne måde lever op til de bedste(værste) nationalkonservative traditioner ved med alt magt at prøve at lukke munden på folk der ikke er natinalkonservative er i sig selv temmelig ubehageligt. Men at de gør det kun et år efter de prøvede at sælge sig selv som ytringfrihedens forsvarere nr.1 er en lille smule morsomt og meget meget dobbeltmoralsk
Postet i
Politik | 6 Kommentarer »
31.12.2006. af detpelledersnakker
Ved sådan et årsskifte er det jo blevet en vanesag at se tilbage på det år der er gået. To af de ting der har fyldt rigtigt meget i medierne(og i mit hoved) takket være VM i Tyskland og Muhammed krise er Fodbold og Ytringsfrihed. Hvad der ikke har fyldt meget i debatten er dog den sammenhæng der er mellem de to.
Fodboldfans bliver ofte udskreget som racistiske ballademagere og der køres frem med eksempler på fascistiske fans af Lazio eller had mod jøder og sorte fra tribunerne i Paris og Madrid. Det fremhæves af fodbolden har et racisme problem og der følges op med krav om mere kontrol og flere forbud på stadion. Ingen racistiske bannere tilråb eller lyde hedder parolen. Ingen tvivl om at racisme er foragteligt og udtryk for et primitivt menneskesyn. Jeg finder det dog absurd at samtidig med at ytringsfrihedens ukrænkelighed hævdes over alt i Europa så ser denne da ikke ud til at gælde på et fodboldstadion. Og hvad er det egentlig man vil opnå med forbud og karantæner. Vil en fascistisk italiener holde op med at være fascistisk fordi han ikke må være det på stadion. Vil en fransk Paris og Le Pen fan pludselig skifte parti fordi han ikke må genere sorte spillere. Racisme skal modgås på stadion med antiracistiske sange, paroler og bannere, ikke med forbud hvis vi mener vores forsvar for ytringsfriheden alvorlig.
Man hævder ofte at fodbolden har et racisme problem men man glemmer to væsentlige faktorer. For det første er det ikke fodbolden men samfundet der har et racisme problem. Racisme på stadion er jo ikke noget der kommer af sig selv og racismen i både Italien og Frankrig stikker langt dybere end diverse udråb på stadion. I Italien hvor et ærklæret fascistisk parti med Mussolinis barnebarn i spidsen er valgt ind i parlamentet og i Frankrig hvor Le Pen blev nummer 2 til sidste præsidentvalg. Disse bedrifter kræver langt flere stemmer end hvad en gruppe ekstreme fodboldtilhængere kan levere.
For det andet glemmes den store gruppe af antiracistiske fans der dominerer visse europæiske fodboldstadions. Måske disse mørkemænd(og kvinder) der elsker at hade fodboldfans og kalde os de værste ting skulle tage at besøge St.Pauli i Hamborg, Marseille i Frankrig eller Livorno i Italien for blot at nævne 3 eksempler på markante antiracistiske fangrupper.
Ytringsfriheden er ukrænkelig. Frihed for fans.
Postet i
Politik | Ingen Kommentarer »
20.12.2006. af detpelledersnakker
Mit første råb ud i den virtuelle æter vil være mit ønske om en rigtig glædelig Jul.
En ønske om glædelig Jul fra hele mig til alle jer.
Jeg ønsker glædelig jul til alle de fortravlede, til alle jer der lider af det for mig ukendte fænomen julestress. Jeg ønsker at i på trods af travlheden alligevel må sætte jer ned og nyde en kopkakao midt i indkøbene. Jeg håber at i vil tænke på hvor dejligt det bliver at give gaver og ikke hvor hårdt det er at købe dem.
Jeg ønsker at i vil huske julens glade budskab og ikke lade jer hidse op over manden foran jer i køen. Husk at han er ligeså stresset som jer og byd ham i stedet for skældud på en pebernød.
Jeg ønsker en rigtigt glædelig jul til alle os privligerede danskere. Jeg ønsker at vi vil glædes over alt hvad vi har istedet for at græde over der vi mangler. Jeg ønsker at vi vil huske på julens budskab og ofre en tanke og måske endnda en mønt til den hjemløse og børnene i Afrika. Selv medlemmer af dansk folkeparti er det tilladt at udvise tossegodhed og humanisme i denne skønne juletid.
Jeg ønsker en rigtig glædelug jul til den russiske gymnasielev, asylansøgerne fra Irak og de psykisk syge fra Kosova. Selvom det danske overflodssamfund der ifølge medierne giver større og større julegaver hvert år ikke kunne rumme jeres tilstedeværelse ønsker jeg jer en god jul der hvor i er nu. Jeg ønsker at næstekræligheden humanisme og hensynet til andre mennesker må vokse i takt med julegavernes størrelse således at vi måske engang i fremtiden kan dele vores danske juletid men folk som jer.
Jeg ønsker en glædelig jul til Søren Krarup og Jesper Langballe. Selvom menneskeskabte landegrænser for disse såkaldte præster åbenbart er en så uoverskuelig en kosmisk barriere at guds kærlighed ikke er dem forundt der er så uheldige at være født på den forkerte side, så ønsker jeg alligeel at Krarup og Langballe må få den glædelige jul som de har været med til at nægte så mange af deres medmennesker.
Jeg ønsker en glædelig jul til Charlotte Dyremose og hendes konkurencehest. Selvom du blev fyret som skatteordfører og ikke fik nedsat topskatten håber jeg alligevel at du kan nyde denne juletid. Selvom du og dine venner fra de konservative kun får udbetalt lidt over 20.000 kr om måneden fra jers løn i folketinget håber jeg alligevel at I kan få råd til et par gaver. Ellers må i stakkels topskatte plagede velhavere jo ansøge om julehjælp hvis ikke I kan få det hele til at køre rundt.
Sidst men ikke mindst ønsker jeg selvfølgelig min familie en rigtig glædlig jul. I har gjort alt for mig jeg håber at jeg en dag kan gøre noget for jer.
Postet i
Jul, Politik | 1 Kommentar »
